Egne projekter

Udover projekterne i forbindelse med studiet, så arbejder jeg også på egne projekter. De fleste projekter er hjemmesider, som jeg laver for firmaer, skoler og hvem, der nu skal bruge en hjemmeside. Desuden kan du også se en liste over de projekter, som jeg har i tankerne og er begyndt at arbejde lidt på. De nye projekter er mere krævende, men matcher bedre til mit studie i forhold til hjemmesider, selvom mange af hjemmesiderne er meget advancerede end som så.

Arbejder på i øjeblikket

Type Strong PHP - En ekstern type checker til PHP
PHP

Med over fire års erfaringer med PHP har jeg i den seneste tid haft behov for at udvikle "sikre" websystemer uden at skulle lave alt for mange if-sætninger i PHP. Derfor vil jeg udvikle en ekstern type checker til PHP, dels til eget brug og dels for at komme i gang med C#. Desuden så er jeg ved at skrive speciale inden for programmerings teknologi, så en type checker er en god udfordring inden for faget.

Formålet er, at du frit kan vælge at definere end type til en variabel, og så sørge type checkeren, at variablen kun indeholde typen. Endvidere skal din type strong PHP kode omskrives til PHP, så der vil jeg også lave en lille specifik compiler til opgaven. Jeg ved godt, det går imod princippet i PHP, men jeg mar mine argumenter for projektet.

Mobilapplikation til live kampstatistik til B52 fodboldklub
B52 fodboldklub

Når vores fodboldhold er ude og spille kampe, så vil vi gerne føre statistik over kampene. Vi plejer at gøre det på et styk papir og så skrive det ind i en tabel efterfølgende, og det er ikke altid lige sjov.

Jeg vil derfor lave en mobilapplikation til netop formålet. Meningen er, at man skal kunne registrere målscore, assist, kort eller andre sjove ting under kampen, direkte til en server, så der er en live statistik, mens kampen spilles. Det hele skal kunne gøres via mobilen, da vi stort set alle har en mobil. Mobilapplikationen vil gøre det nemt og hurtigt at registrere statistikken og kan gøres lige på stedet.

Scripts

Ikariam Upgrade Watcher - Et mod til Ikariam (2009)
Ikariam Upgrade Watcher

Jeg spiller selv online spillet Ikariam. Efterhånden som mine byer bliver større, og jeg får flere byer, så kniber det lidt med at holde styr på, hvilke bygninger, der kan opgraderes.

Uoverskueligheden gjorde, at jeg udviklede dette mod, som tilføjer et lille ikon til hver bygning. Ikonet indeholder en farve samt et tal, som svarer til bygningens level. Farven fortæller, om man har ressourcer nok til at opgradere bygningen.

Flere brugere har haft ønske om at få modet til Empire Board, så det vil jeg se på en gang i fremtiden.

Læs mere

Hjemmesider

www.lolbase.net - Statistik af kampe og spillere fra League of Legends (2010)
www.lolbase.net

Spiller du League of Legends (LoL), kan du se statistikker for kampe og spillere på www.lolbase.net. Siden er lavet sådan, så frivillige kan oploade deres logfil fra spillet og dermed bidrage deres del til statistikken. Alt statistikken er derfor baseret på de registrerede logfile.

Desuden kan du søge efter spillere og se samtlige kampe af de pågældende spillere.

Gå til siden

www.bigbite.dk - Pizzaria i Aalborg, Vejgård (2009)
www.bigbite.dk

Hvis du synes denne hjemmeside ligner meget den fra www.younes.dk, så har du helt ret. Sagen er, at det er samme ejer med to forskellige pizzariaer, og han ville have samme design bare i en anden farve. Det fik han så. Der dog ingen online bestilling til denne hjemmeside dog.

Gå til siden

www.younes.dk - Pizzaria i Aalborg, Danmarksgade (2009)
www.younes.dk

Dette er en hjemmeside til en pizzaria i Aalborg, Danmarksgade. Ejeren skulle yderligere bruge et online bestillingssystem, hvilket jeg også har udviklet til ham. Sidens design er ret enkelt, men backend koden er kompliceret, men er velstruktureret.

Dette projekt er det første, hvor jeg har måtte benytte andet end webserveren. Online bestillingen skulle sendes til en fax, så lidt erfaring inden for fax fik jeg da.

Gå til siden

www.simmelodies.com - Et nyopstartet musikstudie, Simmelodies (2009)
www.simmelodies.com

En kammerat har lige startet et musikstudie og skulle bruge en hjemmeside til hans firma. Det har jeg så udviklet til ham med et CMS, som jeg også selv har udviklet.

Drengen er en musikgeni, så hans firma tilbyder en del, musikundervisning, sangskrivning og ringetoner laver han også. Desuden spillet han osgå i et band Hot Stuff, hvor yderligere to medlemmer er jeg bekendt med.

Gå til siden

www.myvmdb.com - Vietnamesisk musikdatabase (2009)
www.myvmdb.com

Jeg kan godt lide vietnamesisk musik, så derfor har jeg lavet denne musik database. Projektet opstod fra det tidligere projekt, det vietnamesiske community site. Da jeg gik mere op i musik end selve community-delen, besluttede jeg at lave en søgetjeneste kun, så kan community sitet vente.

Gå til siden

www.vnportal.net - Vietnamesisks portal side (2009)
www.vnportal.net

Jeg har altid drømt om at lave en hjemmside med masse af brugere, så en vietnamesisk community site blev det til. Desværre kræver det en del at holde sådan en side vedlige og tilføje nyt indhold osv. Det har jeg desværre ikke tid til, så projektet går lidt i stå.

I virkeligheden har jeg forsøgt at få siden i gang tre gange med nyt design hver gang, og hver gang startede jeg med at lave en tjeneste til musiksøgning. Derefter går projektet i stå, det er ret skidt ja. Planen er så, at jeg vil få den i gang igen en gang i fremtiden.

Gå til siden

img.ragospoon.com - Gratis billedeoploading service (2009)
img.ragospoon.com

Endnu et projekt med min studiekammerat Peter Heino Bøg. Vi har et webhost med ekstremt megen plads, så hvorfor ikke lave en side til at hoste billeder?

Resultatet blev img.ragospoon.com, som jeg selv bruger. Desuden er navet RagoSpoon en sammensætning af Rago og SilverSpoon. Begge navne er vores nicknames i World of Warcraft.

Gå til siden

www.eckerberg-friskole.dk - Eckersberg Friskole i Sønderjylland (2009)
www.eckersberg-friskole.dk

Mit andet offentlige projekt i samarbejde med min studiekammerat Peter Heino Bøg. Denne gang skulle vi lave en hjemmeside, bygget på Joomla CMS. Det meste ar arbejdet gik på at designe hjemmesiden og udvikle diverse moduler, som friskolen havde behov for.

Resultatet af projektet er, at vi nu hader Joomla CMS. Det føles tungt og ret uoverskueligt. Dette skyldes nok, at Joomla er bygget til at kunne håndtere alle mulige slags hjemmesider. Uanset hvad, så fik jeg en del erfaringer med Joomla, men absolut ikke glad for det.

Gå til siden

www.s-pro.dk - S-PRO Firma (2008)
www.s-pro.dk

Dette var mit første offentlige projekt i samarbejde med min studiekammerat Peter Heino Bøg. Vi fik til opgave at lave en ny hjemmeside til firmaet S-PRO, hvor der skulle være en lille administrationssytem til hjemmesiden således, at firmaet selv kan skrive nyheder rette ansatteoplysninger.

Med dette projekt blev min hjemmeside-karrie skudt i gang. Ser jeg tilbage, så var koden og siden egentlig ikke specielt godt, men var nok til det, firmaet gerne vil have. Jeg har i tankerne at forbedre designet og administrationssystemet en gang i fremtiden.

Gå til siden

Andet

Plant Tycoon Plant Database - En database over planterne i spillet Plant Tycoon (2009)
Plant Tycoon Plant Database

Jeg elsker at pleje og passe planter. Desværre går det ikke i en lejlighed, så jeg spiller Plant Tycoon i stedet. Efter at have spillet i lang tid, kunne jeg ikke huske kombinationer af planterne, så jeg besluttede at lave en database over alle blomster og deres kombinationer i spillet.

Planterne er registeret af mig selv, så ikke alle planter findes i databasen endnu, men de kommer på efterhånden, som jeg finder frem til dem.

Gå til siden